At heale betyder at helbrede og skabe balance ved hjælp af energi. At bringe mennesket i kontakt med sin helhed fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt.

Der findes mange forskellige former for healing, men man kan sige, at der er et fællestræk for al healing, - nemlig kanalisering af udefra kommende energi og at healeren arbejder med "det hele menneske", dvs. at man ønsker at finde den virkelige årsag til en ubalance frem for kun at behandle symptomet.

Det er meget forskelligt, hvorledes man som menneske oplever healingen. Nogle mærker meget kraftigt at de bliver healet, hvilket betyder alt fra en "ud-af-kroppen-oplevelse", stærk eller svag varme, prikkende fornemmelser i kroppen, kulde eller andet. Andre mærker ingenting - det er meget forskelligt.

Personligt har jeg mærket alt fra ingenting til meget stor påvirkning i form af stærk varme og tilførsel af en utrolig behagelig ro. Du skal altså ikke forvente noget specielt, men helst lade dig være åben for, hvad der måtte komme og have tillid til at du modtager, det du har brug for her og nu!

Healing er et unikt redskab i kombination med rådgivning eller vejledning om personlige problemer eller oplevelser.

Jeg har valgt Reiki healing da denne healingsform er en enkel, men kraftig healingsenergi.